I FysioDanmark Helsinge modtages Dankort, eDankort, Visa
Visa Electron
Kortet kan som udgangspunkt kun bruges i den fysiske handel, men enkelte udstedere tillader e-commerce transaktioner. Selvom kortet kan benyttes til e-commerce transaktioner, er det IKKE sikkert at udsteder (banken) tillader abonnementsbetaling (tilbagevendende betalinger) med kortet. Det kan give en situation, hvor den første transaktion går godt, men den/de efterfølgende bliver afvist. Vi har desværre ikke mulighed for at oplyse, hvilke Visa Elektron kort, som har mulighed for abonnementsbetaling og henviser til kortudsteder (banken).
§1. Medlemskab
Dit medlemskab er personligt og kan derfor ikke overdrages til, deles med eller benyttes af andre. Ændringer i persondata som f.eks. navn, adresse, e-mail, telefonnummer, bankoplysninger mv. bedes du venligst oplyse til FysioDanmark i Helsinge. Medlemskabet er bindende for begge parter indenfor den i kontrakten anførte periode. Erhvervede klip til personlig træning skal bruges indenfor 1 år fra købsdato. Herefter udløber det og vil ikke blive refunderet.
Klippekort til fitness/holdtræning har en gyldighed på 5 måneder. Herefter udløber det og vil ikke blive videreført til nyt klippekort eller refunderet.
c kan bede om at se billedlegitimation, eller tage foto af dig som kun vil blive til brug for vore stamoplysninger om dig.
§2. Medlemskort
Medlemskortet medbringes og indlæses på terminal uden for dør for at få adgang til centret. Medlemskortet er personlig, og kan derfor ikke overdrages til, deles med eller benyttes af andre. Bliver dit medlemskort væk eller beskadiget meddeles dette til FysioDanmark i Helsinge, som udsteder et nyt mod gebyr p.t. kr. 50,00.
§3. Betaling
Ved oprettelse af kontant medlemskab betaler du forud for hele aftaleperioden. Ved oprettelse af et PBS-medlemskab/automatisk kortbetaling tilmeldes aftalen PBS/automatisk kortbetaling, og du betaler kontant for indmeldelse og for perioden fra oprettelsen til første betaling via PBS/automatisk kortbetaling. Herefter bliver den månedlige ydelse automatisk trukket fra din konto i begyndelsen af hver kalendermåned. Du er ansvarlig for at betaling sker rettidigt. Ikke rettidig betaling sidestilles med misligholdelse af kontrakten. Du giver ved din underskrift på nærværende kontrakt samtykke til at FysioDanmark i Helsinge opbevarer stamoplysninger. Desuden giver du samtykke til, at der kan oprettes automatisk kortbetaling, dvs., at den månedlige betaling trækkes automatisk fra dit betalingskort. Såfremt kontrakten misligholdes ved eksempelvis manglende betaling, forbeholder FysioDanmark i Helsinge sig retten til at videregive dine personlige oplysninger til tredje part.
§4. For sen betaling
Betales den løbende ydelse ved et PBS medlemskab/automatisk kortbetaling ikke til den aftalte tid, udsendes en rykkerskrivelse til dig og der opkræves et rykkergebyr efter gældende takst pt. kr. 100,00. Hvis du ikke betaler senest 10 hverdage efter den angivne forfaldsdato, forfalder alle ydelser for den resterende del af minimumsperioden til øjeblikkelig betaling. Dit medlemskort spærres indtil restancen er udlignet. Udelukkelsesperioden godskrives ikke af FysioDanmark i Helsinge.
§5. Varighed/Medlemskab
Ved PBS-aftale/automatisk kortbetaling er der tale om et løbende medlemskab, der fortsætter indtil det opsiges af en af parterne i henhold til stk. 7. Et kontantmedlemskab kan ikke opsiges, men slutter automatisk når den periode udløber, som der er betalt for. Uanset årsag gives der hverken hel eller delvis refusion af forudbetalte kontante medlemskaber.
§6. Beroperiode
Et medlemskab/klippekort kan sætter i bero for 150,-. En beroperiode kan maksimalt være 6 måneder. I tilfælde af sygdom/skade kan der oprettes beroperiode uden gebyr, hvis dokumentation fra læge kan fremvises.
§7. Opsigelse
Kontant medlemskab kan ikke afbrydes i den aftalte periode. Opsigelsesfrist for PBS medlemskab/automatisk kortbetaling er løbende måned + 1 måned. Kan dog ikke afbrydes i den aftalte tidsperiode. Opsigelsen skal ske skriftligt til FysioDanmark i Helsinge, og kan tidligst ske med virkning fra udløbet af den aftalte minimumsperiode. Eksempel: Medlemskabet løber fra den 1. januar 2013, og har en minimumsperiode på 12 måneder. Minimumsperioden udløber den 31.12.2013. FysioDanmark i Helsinge skal have modtaget medlemmets opsigelse senest den 30.11.2013, hvis opsigelsen skal have virkning fra minimumsperiodens udløb.
§8. Ændringer i priser og medlemsvilkår
FysioDanmark i Helsinge forbeholder sig ret til prisændringer. Sådanne vil blive varslet ved opslag i centeret og via e-mail (til de medlemmer, der har oplyst e-mail adresse) senest 45 dage før prisændringerne træder i kraft.
§9. Træning og ophold i centret
FysioDanmark i Helsinge er vores allesammens sted. Hjælp os med at holde det pænt og rent. FysioDanmark i Helsinge er også røgfrit område, både inde og ude. Al træning og ophold i FysioDanmark i Helsinge foregår på eget ansvar. Dette gælder såvel medlemmer som gæster, der opholder sig i FysioDanmark i Helsinge. Unge mellem 15 og 18 år samt umyndige må kun benytte vores faciliteter, hvis vi har modtaget en skriftlig tilladelse hertil fra pågældendes forældre eller værge. Børn under 15 år må ikke opholde sig i træningsområder uden en voksen. Under træning skal der altid anvendes tøj og sko der er beregnet til indendørs træning. Ingen bar overkrop og ingen bare fødder/klip-klapper. Bare fødder er dog tilladt ved yoga, pilates og bold. Udstyr og faciliteter skal ryddes op efter brug. Mobiltelefoner bedes være på lydløs
§10. Misligholdelse af kontrakt
Både medlemmer og gæster forpligter sig til at overholde de fastsatte betingelser for ophold og benyttelse af redskaber mm., herunder overholdelse af ordensreglementet samt henvisninger fra personalet. Mangel på dette udgør en væsentlig misligholdelse af kontrakten. Såfremt et medlem optræder truende eller på anden måde generer andre medlemmer eller FysioDanmark Helsinge’s ansatte, kan FysioDanmark Helsinge uden varsel bortvise medlemmet, og medlemskabet ophører øjeblikkeligt. Dette gælder ligeledes ved grove overtrædelser af medlemsvilkårene, såsom f.eks. doping eller udlån af medlemskort.
§11. Ændringer i hold m.v.
FysioDanmark Helsinge forbeholder sig ret til ændringer i åbningstider, holdplaner, holdtider, instruktører og udbud af hold. Ved ændringer af større betydning vil der blive skiltet i center og sendes email til medlemmet. Desuden kan FysikClub samme dag aflyse hold eller ændre instruktør/holdtype samme dag senest 1 time før holdets planlagte start.
§12. Helbredstilstand og personskade
Al træning sker på eget ansvar. Du er selv ansvarlig for at være i den helbredstilstand, der tillader deltagelse i aktiviteter hos FysioDanmark Helsinge. FysioDanmark Helsinge tager ikke ansvar for personskader på et medlem som følge af ulykker, forkert træning eller andre besøgendes handlinger eller mangelfulde handlinger. Der gives ikke garanti for vægttab.
§13. Værdigenstande
Det anbefales, at der ikke opbevares genstande af værdi i garderobeskabene. FysioDanmark Helsinge bærer ikke noget ansvar for tab på grund af tyveri eller tingskade, ej heller ved tyveri fra skabe.
§14. Personoplysninger/Informationer/Nyheder
Ved indmeldelsen giver du lov til at FysioDanmark i Helsinge må behandle og opbevare oplysninger om dig samt kontakte dig telefonisk, og løbende kan sende nyheder og information pr. e-mail og SMS. Denne service kan fravælges ved skriftlig meddelelse til FysioDanmark i Helsinge.
§15. Afbud til holdtræning
Har du brug for at melde afbud til et hold, skal det ske senest 4 timer før holdstart. Det skal gøres via tilhørende app fra Sportsolution. Melder du ikke afbud i tide eller udebliver koster det en bøde på 25,-. Træner du på klippekort mister du et klip.
§16. Fremmøde
Fremmøde til holdtræning skal ske senest 10 minutter før holdstart. Har du ikke fremmødt dig senest 10 min før holdstart og der er venteliste, kan medlemmer fra ventelisten overtage din plads i den aktuelle rækkefølge. Fremmøde til aftale med fitness-instruktør eller personlig træner skal ske 5 minutter før aftaletidspunktet. Ved al træning skal du fremmøde dig på terminalen til venstre for indgangen.
§17. Venteliste
Står du på venteliste og der bliver plads til dig, vil vi kontakte dig senest 3 timer før holdstart. Hvis du får plads, men ikke ønsker at deltage, vil det blive betragtet som for sent afbud.
§18. Programlægning i forbindelse med indmeldelse
Som en del af indmeldelsesgebyret er der en personlig programlægning af en af vores fysiotterapeuter. Det er dit eget ansvar at få lavet en aftale i receptionen. Går der mere end 4 uger fra indmeldelse eller ønsker du opdatering af dit program koster det 299,-.
§19. Afbud til instruktør/personlig træner
Hvis du ikke kan overholde din aftale med vores instruktør eller personlige træner, beder vi dig melde afbud dagen før inden kl. 18. Glemmer du at melde afbud er gebyret ved PBS medlemskab/automatisk kortbetaling kr. 50,00, ved kontantkort mister du 2 dage. Undlader du at betale gebyr ved for sent afbud vil dit kort blive lukket indtil gebyret er betalt.
§16 Opdatering af kortdata
Kortdata kan opdateres ved at logge ind på onlinebookingen og vælge ”Brugerprofil” – ”Autoriser betalingskort”.Ved kontakt til FysikClub kan kortoplysninger fornyes eller slettes. Kunden er til enhver tid selv ansvarlig for at kortdata er korrekte. Overholdes dette ikke kan FysikClub uden varsel inaktivere/afslutte medlemskabet.