I HCA CROSSFIT modtages Dankort, eDankort, MasterCard, Maestro, Visa, Visa Electron, V PAY, JCB, China UnionPay og American Express.
Særlige kriterier for betalingskort
Maestro
Det er IKKE muligt at tilbyde abonnementsbetaling på Maestro kort.
Visa Electron
Kortet kan som udgangspunkt kun bruges i den fysiske handel, men enkelte udstedere tillader e-commerce transaktioner. Selvom kortet kan benyttes til e-commerce transaktioner, er det IKKE sikkert at udsteder (banken) tillader abonnementsbetaling (tilbagevendende betalinger) med kortet. Det kan give en situation, hvor den første transaktion går godt, men den/de efterfølgende bliver afvist. Vi har desværre ikke mulighed for at oplyse, hvilke Visa Elektron kort, som har mulighed for abonnementsbetaling og henviser til kortudsteder (banken).
Medlemsbetingelser:
Du kan altid se de gældende medlemsbetingelser på:
https://hcacrossfit.dk/info/
Handelsbetingelser
§1. Generelt
Følgende medlemsbetingelser er gældende for medlemskaber, personlige træninger, fysioterapeut sessioner og andre lignende aftaler med virksomheden, HCA Crossfit / Odense Funktionel Træning ApS (herefter HCA Crossfit), beliggende på Egelundsvejs 12, 5260 Odense S, Danmark, CVR: 38432990.
Aftaler om medlemskab, personlige træning, fysioterapi og andre lignende aftaler med virksomheden, indgået i HCA Crossfits lokaler, mellem dets medarbejdere eller ejere samt via HCA Crossfits webshop indgås imellem privatpersonen/anden betaler (herefter Medlemmet) og HCA Crossfit.
Udover disse medlemsbetingelser vil Medlemmet være bundet af de til enhver tid gældende særlige vilkår og regler, der henvises til i disse medlemsbetingelser. Sådanne regler og særlige vilkår udgør en integreret, uadskillelig del af medlemsbetingelserne.
Ved oprettelse og betaling af medlemskab bekræfter du at have læst disse medlemsbetingelser og er herefter ansvarlig for at skulle følge disse.
Ved oprettelse af medlemskab bekræfter du at have læst eller være blevet oplyst om disse medlemsbetingelser.
Ved oprettelse af medlemskab bekræfter du at have læst eller være blevet oplyst om at læse vores Persondata politik på www.hcacrossfit.dk.
§1.1 Umyndige og alderskrav
Hvis Medlemmet er under 18 år eller umyndiggjort, skal Medlemmet for at oprette et medlemskab møde op i HCA Crossfit med sin værge eller benytte vores webshop til indmeldelse, hvor Anden betaler skal være værgen. Værgen indestår for, at den umyndige overholder disse Medlemsbetingelser og hæfter for ethvert krav, som HCA Crossfit måtte have mod Medlemmet i medfør af medlemskabet og disse betingelser.
§1.2 Anden betaler end Medlemmet
Ved oprettelse af medlemskab, hvor en anden end Medlemmet betaler, skal Medlemmet og anden betaler enten møde op i HCA Crossfit eller benytte vores webshop.
Anden betaler er, ud over de faste månedlige udgifter for medlemskab(er), som anden betaler har påtaget sig at betale for, også forpligtiget til at betale for ekstra udgifter og gebyrer, der pålkøber i forbindelse med sådanne medlemskaber i henhold til disse medlemsbetingelser, herunder køb af produkter i automater/køleskabe og lignende. Anden betaler hæfter for ethvert krav som HCA Crossfit måtte have mod Medlemmet i medfør af medlemskabet og disse medlemsbetingelser.
§1.3 Personoplysninger/Informationer/Nyheder
Ved indmeldelsen giver du lov til at HCA Crossfit må behandle og opbevare oplysninger om dig samt kontakte dig telefonisk, og løbende kan sende nyheder og information pr. e-mail og SMS. Denne service kan fravælges ved skriftlig meddelelse til HCA Crossfit. Opbevaring af visse informationer sker hos vores systemudbyder Sport Solution.
§1.4 Videoovervågning
HCA Crossfits lokaler er videoovervågede. Formålet med TV-overvågningen er at forebygge kriminalitet i form af indbrud og svind og grove overtrædelser af HCA Crossfits interne regler samt at skabe tryghed for personalet, medlemmer og øvrige gæster samt at kunne ansøge Datatilsynet om tilladelse til videregivelse. Optagelserne bliver gennemgået ved stikprøvekontrol, konkret mistanke eller andre uregelmæssigheder.
§2. Medlemskab
Ved oprettelse af medlemskabet skal Medlemmet oplyse sit navn, adresse, e-mail, dansk telefonnummer og CPR-nummer.
Ændringer i persondata som f.eks. navn, adresse, e-mail, telefonnummer, bankoplysninger mv. skal HCA Crossfit kontaktes på e-mail hcacrossfit@gmail.com med de nye stamoplysninger.
Medlemskabet er personligt og kan derfor ikke overdrages til, deles med eller benyttes af andre. Medlemskabet er bindende for begge parter indenfor den i kontrakten anførte periode. HCA Crossfit / Odense Funktionel Træning ApS kan bede Medlemmet om at se billedlegitimation, eller tage foto af Medlemmet, som kun vil blive til brug for vore stamoplysninger
§2.1 Medlemspriser og typer
Medlemstyper og priser kan findes på vores hjemmeside under fanen “info”.
§2.1.1 Gratis prøvetræning
Som ikke-medlem har du mulighed for at få én gratis prøvetræning. Det kan enten være på et af vores åbne hold eller bare selvtræning i centrets faciliteter. Du skal kontakte personalet på e-mail hcacrossfit@gmail.com, fortælle dit ønske og medskrive fulde navn, adresse og telefonnummer. Ønsker du at bookes på et åbent hold bedes du sende hvilket hold, du ønsker at afprøve. Der gives ikke garanti for at der er plads på holdet ved modtagelse af din e-mail.
§2.1.2 Drop-In træning uden medlemskab
Som ikke-medlem har du muligheden for at træne i centret. Se vores opdaterede priser på under fanen “info”. Disse skal betales til centrets mobilepay ved ankomst til centret.
Modtages Drop-In gebyret ikke før træningen er påbegyndt sidestilles dette med misbrug af centrets faciliteter og du risikrer at modtage en bøde på 750,- DKK.
§2.2 Medlemskab under 16 år – selvtræning ifølge værge
Når Medlemmet er under 16 år skal han/hun have en værges/forældres underskrift på medlemskabet. Forældren/værgen skal fungere som Anden betaler og Medlemmet kan kun træne så længe værge/forældre er med i træningscentret og også er medlem. Ved medlemskab under 16 år er din værge/forældre ansvarlig for at du træner korrekt og passer på udstyret i træningscentret. Vi yder også personlig træning til personer under 16 år. Såfremt medlemsbetingelserne misligholdes af Medlemmet under 16 vil forældre/værge blive holdt til ansvar for dette.
§2.3 Medlemskab Personlig Træning
Dette medlemskab giver dig ret til 1 x Personlig Træning hver måned. Du er selv ansvarlig for at kontakte din træner og aftale din Personlige Træning. Såfremt du ikke har kontaktet din tilknyttede træner og aftalt tid før månedens udløb, så bortfalder denne Personlige Træning for måneden. Du kan altså ikke overflytte din træning til næste måned.
§2.4 Deltagelse på BOOTCAMP – ikke-medlem af HCA Crossfit
BOOTCAMP er et forløb med fast periode, typisk 8 uger medmindre andet er angivet. Som ikke-medlem har deltageren adgang til træningscentret i åbningstiderne i hele BOOTCAMP’ens periode og deltageren har adgang til at træne på åbne hold i hele perioden også. I pauser mellem BOOTCAMP forløb skal deltageren betale fuldt medlemskab for hele den periode, der er mellem BOOTCAMP’s, hvis deltageren ønsker at anvende træningscentret og de åbne hold.
Der gives hverken delvist eller fuld refusion for en BOOTCAMP uanset grund. Du kan anvende fortrydelsesretten ved onlinekøb indenfor 14 dage af købet eller indtil BOOTCAMP’en er startet. Det er ikke muligt at fortryde onlinekøbet når BOOTCAMP’en er påbegyndt – uanset om du har deltaget på den eller ej.
§2.4.1 Deltagelse på BOOTCAMP – eksisterende medlemmer af HCA Crossfit
Såfremt deltageren er medlem af HCA Crossfit er det Medlemmets ansvar at sætte medlemskabet i bero i perioden for dit BOOTCAMP forløb. Medlemskabet kan ekstraordinært sættes i bero til 0,- pr/måned ved deltagelse på en BOOTCAMP. Medlemskabet kan IKKE sættes i bero med tilbagevirkende kraft, men sættes først i bero fra den dato, du kontakter HCA Crossfit på mail hcacrossfit@gmail.com og beder om at sætte medlemskabet i bero. Se §6.1 Bero periode for mere information.
Der gives hverken delvist eller fuld refusion for en BOOTCAMP uanset grund. Du kan anvende fortrydelsesretten ved onlinekøb indenfor 14 dage af købet eller indtil BOOTCAMP’en er startet. Det er ikke muligt at fortryde onlinekøbet når BOOTCAMP’en er påbegyndt – uanset om du har deltaget på den eller ej.
§2.5 Medlemskab SAMMENHOLD og LUKKEDE HOLD
Vores Personlige Trænings hold er lukkede hold, hvor forpligtelsen til deltagelse er større end de åbne hold. Der er 1-2 ugentlige træninger med en træner/fysioterapeut tilknyttet. Det betyder, at uanset fremmøde forfalder betalingen for holdet fuldt en gang om måneden.
Der gives på disse hold ikke refusion eller ændres i medlemskabets pris ved ferier, helligdage eller lignende.
På visse af holdene vil forekomme som selvtræning, dette sker i samråd med træneren. Bindingsperioden for holdene er løbende måned, hvorefter medlemskabet overgår til basismedlemskab, hvis det ikke længere ønskes at være på holdet.
§2.6 Studiemedlemskab
Det er muligt at få rabat på medlemskab, hvis man er studerende fra folkeskole, gymnasiel, videregående eller lignende uddannelse.
Ved oprettelse af studiemedlemskab enten ved oprettelse via personale eller via webshop, skal studielegitimation sendes i en e-mail til hcacrossfit@gmail.com.
Ændring af medlemskabstype til studiemedlemskab skal ske via e-mail til hcacrossfit@gmail.com, hvor studieidentifikation skal medsendes mailen. Der skal medsendes den periode, hvor Medlemmet er studerende. Studiemedlemskabet sættes til at overgå til Basis medlemskab fra den dato den medsendte periode slutter.
§2.7 Ændring af medlemsskabstype
Hvis Medlemmet ønsker at ændre sin medlemskabstype, skal dette gøres på e-mail til hcacrossfit@gmail.com
Hvis Medlemmet ønsker at ændre et medlemskab købt til kampagnepris medfører dette at kampagneprisen bortfalder, og Medlemmet skal betale fuld pris for det ændrede medlemskab fra den dag, hvor ændringen træder i kraft.
Ændring af medlemskabstype til studiemedlemskab skal ske via e-mail til hcacrossfit@gmail.com, hvor studieidentifikation skal medsendes mailen. Der skal medsendes den periode, hvor Medlemmet er studerende. Studiemedlemskabet sættes til at overgå til Basis medlemskab fra den dato den medsendte periode slutter.
§3 Brug af medlemskab/center
§3.1 Husets regler
Medlemmet er forpligtet til løbende at gøre sig bekendt og til enhver tid følge de gældende regler for centret som findes i disse handelsbetingelser.
Medlemmets overtrædelse af følgende medlemsbetingelser, udgør en misligholdelse af medlemskabet og medlemsbetingelserne og kan medføre bortvisning, opsigelse eller ophævelse af medlemskab, pålæggelse af gebyr samt udelukkelse af Medlemmet fra medlemskab i HCA Crossfit samt tilhørende virksomheder for en periode fastsat af HCA Crossfit eller permanent. HCA Crossfit forbeholder sig retten til at foretage en politianmeldelse ved overtrædelse af medlemsbetingelserne.
§3.2 Medlemskort
Medlemskortet medbringes og indlæses i dørterminalen for at få adgang til centret. Medlemskortet er personlig, og kan derfor ikke overdrages til, deles med eller benyttes af andre. Deles, overdrages eller benyttes medlemskortet af andre end det tilknyttede medlem ses dette som ophold i centret uden tilladelse og der vil pålægges et gebyr på 750,- DKK pr. ophold i centret.
Bliver dit medlemskort væk eller beskadiget meddeles dette til HCA Crossfit / Odense Funktionel Træning ApS, som udsteder et nyt mod gebyr på 50,00 DKK.
HCA Crossfit og dets personale kan til enhver tid anmode om at se medlemskortet under ophold i HCA Crossfits lokaler.
§3.3 HCA Crossfit Booking App
Via medlemskab i HCA Crossfit gives adgang til Booking App, Sport Solution Booking, som anvendes til at booke sig på hold, ændrede betalingskort osv. Login-oplysningerne til denne applikation er personlige. Det under pkt. 3.2 anførte vedrørende opbevaring, bortkomst og misbrug af medlemskort gælder tilsvarende for login-oplysninger.
§3.4 Tilmelding og afmelding til aktiviteter i HCA Crossfit
Visse medlemskaber giver mulighed for at Medlemmet kan tilmelde sig holdtræning og andre aktiviteter. Tilmelding til aktiviteter skal ske gennem HCA Crossfits booking App, Sport Solution Booking. Det er muligt at have 6 aktive bookinger ad gangen. Derefter vil du ikke længere kunne booke dig på hold, før den førstkommende booking er overstået og gennemført eller du afmelder en eller flere af dine bookinger først.
§3.4.1 Fremmøde til hold
Fremmøde til holdtræning skal ske senest 15 minutter før timens start. Ved al træning skal du fremmøde dig med dit medlemskort ved dørterminalen ved indgangsdøren eller ved fremmøde terminalen indenfor. Ved flere hold på samme dag, så skal du fremmøde dig på fremmøde terminalen til alle hold enkeltvis! Ved manglende fremmøde kan du stadig træne med på holdet, men vil blive pålagt gebyr på 25,00 DKK.
§3.4.2. Afbud til holdtræning
Afmelding til et hold skal det ske senest 1 time før holdstart. Husk også at slette din tilmelding fra evt. venteliste indenfor samme frister, hvis du ikke længere ønsker at deltage på holdet. Ved for sen afmelding opkræves automatisk et gebyr på kr. 25,00 DKK, som trækkes sammen med din månedlige betaling.
§3.4.3 Venteliste til hold
Står du på venteliste og der bliver plads til dig, vil du automatisk blive kontaktet via SMS. Husk at afmelde dig holdet fra evt. venteliste, hvis du ikke længere ønsker at deltage på holdet. Hvis du får plads, men ikke ønsker at deltage, vil det blive betragtet som for sent afbud og blive pålagt et gebyr på 25,00 DKK.
§3.4.5 Afbud til Fysioterapeut & Personlig Træner
Hvis Medlemmet eller enhver anden med aftale med personale af HCA Crossfit, fysioterapeut eller Personlig træner, ikke kan overholde en aftale med vores fysioterapeut eller personlige træner, bedes den pågældende melde afbud dagen før inden kl. 20.00. Glemmes at melde afbud er gebyret ved kr. 150,00 DKK. Såfremt afmelding sker så sent som 3 timer eller mindre før den aftalte tid, så opkræves fuld pris for den givne træning/behandling/ydelse.
§3.5 Helbredstilstand og personskade
Al træning og ophold sker på eget ansvar. Medlemmet er selv ansvarlig for at være i den helbredstilstand, der tillader deltagelse i aktiviteter hos HCA Crossfit. HCA Crossfit tager ikke ansvar for personskader på medlem eller ikke-medlem ved ophold i eller udenfor centrets lokaler, som følge af ulykker, forkert træning eller andre besøgendes handlinger eller mangelfulde handlinger. Dansk rets almindelige erstatningsregler gælder i øvrigt.
Der gives ikke garanti for vægttab.
§3.6. Værdigenstande
Det anbefales, at der ikke opbevares genstande af værdi på opbevaringshylderne. HCA Crossfit bærer ikke noget ansvar for tab på grund af tyveri eller tingskade, ej heller ved tyveri. Hele centret er videoovervåget og ved tyveri vil HCA Crossfit selvfølgelig støtte ved at udlevere overvågningsmateriale ved en eventuelt anmeldelse til politiet.
§3.7 Personoplysninger vedrørende billeder og videoer til sociale medier
HCA Crossfit forbeholder sig retten til at anvende billeder og videoer optaget i træningscentret på vores sociale medier. Dette kan omfatte navne skrevet på whiteboard tavler, fra t-shirts eller hvis du har dit navn stående på andet medbragt i træningscentret.
§3.8 Brug af HCA Crossfits lokaler og digitale medier til at udbrede egen personlige virksomhed
Der må ikke udøves kommerciel virksomhed i HCA Crossfits lokaler eller på HCA Crossfits digitale medier. Dette gælder ligeledes private ydelser, hvor er der betales for en ydelse såsom træningsvejledning, personlig træning eller kostvejledning af andre eller anden virksomhed uden HCA crossfits forudgående skriftlige tilladelse.
Såfremt dette finder sted vil Medlemmet blive påkrævet et gebyr på 750,- DKK og vil yderligere blive faktureret for HCA Crossfits forventede tabte omsætning. Desuden vil dette blive set som en misligholdelse af kontrakten. Se pkt. 9 for yderligere information.
§4. Betaling
Ved oprettelse på Dankort/MasterCard betaler Medlemmet forud pr. måned. Alle medlemskaber i HCA Crossfit tilmeldes automatisk kortbetaling, hvor der ved medlemskabets oprettelse betales for startgebyr og for perioden fra oprettelsen til første betaling via automatisk kortbetaling. Herefter bliver den månedlige ydelse automatisk trukket fra Medlemmets konto i begyndelsen af hver kalendermåned.
Medlemmet er ansvarlig for at betaling sker rettidigt. Ikke rettidig betaling sidestilles med misligholdelse af kontrakten og vil medføre indkrævning af skyldigt beløb, evt. gennem tredjepart.
Første påmindelse for manglende betaling vil blive udsendt på mail tilknyttet medlemskabet. Det er medlemmets eget ansvar at mail er opdateret i oplysninger og bliver kontrolleret løbende.
Anden og tredje påmindelse vil blive pålagt et rykkergebyr på 100 kr. Efter tredje påmindelse vil opkrævningen blive sendt til inkasso.
Medlemmet giver ved sin oprettelse af betalingskort og medlemskab samtykke til at HCA Crossfit opbevarer stamoplysninger. Desuden giver Medlemmet samtykke til, at der kan oprettes automatisk kortbetaling, dvs., at den månedlige betaling trækkes automatisk fra betalingskortet. Såfremt kontrakten misligholdes ved eksempelvis manglende betaling, forbeholder HCA Crossfit sig retten til at videregive Medlemmets personlige oplysninger til tredje part, fx til indkrævning af skyldigt beløb.
§4.1 Ændring af betalingskort
Medlemmet er ansvarlig for at et gyldigt, ikke udløbet betalingskort, er tilknyttet Medlemmets konto. Det er ligeledes Medlemmets pligt, at der er midler nok på kontoen til det tilknyttede kort så en betaling kan gennemføres.
Såfremt Medlemmet får nyt betalingskort kan dette ændres via centrets Booking Applikation, “Sport Solution Booking” under Min Profil. Såfremt Medlemmet ikke ændrer sit medlemskort og der derved ikke betales for det løbende medlemskab sidestilles dette med for sen betaling. Se pkt. 4. for yderligere information.
§4.2 For sen eller manglende betaling
Betales ikke til den aftalte tid for Medlemmets løbende medlemskab eller andre ydelser, udsendes en automatisk balance information fra vores system. Hvis Medlemmet ikke betaler senest 10 hverdage efter afsendelse af denne balance information.
Modtages betalingen ikke efter 10 dage, udsendes første rykkerskrivelse med ny betalingsfrist på 10 dage. Der sendes maksimalt 3 rykkerskrivelser via mail før det skyldige beløb sendes til opkrævning via en samarbejdspartner, fx inkasso.
Medlemskortet spærres, indtil restancen er udlignet. Udelukkelsesperioden godskrives ikke af HCA Crossfit.
§4.3 Kampagne tilbud og indmelding for tidligere medlemmer
Kampagne/indmeldingstilbud kan IKKE anvendes såfremt man har haft medlemskab hos HCA Crossfit / Odense Funktionel Træning ApS indenfor 6 måneder af næste indmeldingsdato.
Såfremt et tidligere medlem indmeldes på kampagne/indmeldingstilbud, vil pågældende person blive kontaktet af HCA Crossfit / Odense Funktionel Træning ApS og der vil blive opkrævet fuldt oprettelsesgebyr samt korrekt medlemskab for resten af måneden. Såfremt medlemskabet er købt, men ikke taget i brug endnu, gælder 14 dages fortrydelsesret (se §6.2).
§5. Varighed/Medlemskab
Ved medlemskab i HCA Crossfit er der tale om et løbende medlemskab, der fortsætter, indtil det opsiges af en af parterne i henhold til stk. 6. Uanset årsag gives der hverken hel eller delvis refusion af forudbetalte medlemskaber.
§6. Opsigelse & Bindingsperiode
Opsigelse af alle medlemskabstyper skal ske skriftligt til HCA Crossfit via hcacrossfit@gmail.com, og kan tidligst ske med virkning fra udløbet af den aftalte bindingsperiode.
Forudbetalt medlemskab kan ikke afbrydes i den aftalte periode.
Et medlemskab kan ikke opsiges, såfremt medlemmet har skyldigt udestående med HCA Crossfit, fx manglende betaling af et skyldigt beløb.
Medlemmet/Anden betaler har bevisbyrden for, at vedkommende har opsagt medlemskabet skriftligt, hvis der senere skulle opstå tvivl herom.
Opsigelsesfrist for medlemskab, hvor bindingsperiode er udløbet, er løbende måned + 1 måned.
Eks. Opsiges et medlemskab d. 2. juni, ophører medlemskabet således d. 31. juli
Et medlemskab med bindingsperiode kan først opsiges løbende måned + 1 måned før bindingsperioden afsluttes.
Eks. Indgås medlemskabet d. 03/08, med binding til og med november. Så kan det først opsiges d. 01/10 og medlemskabet afsluttes derved d. 30/11. Opsiges medlemskabet d. 14/11, så gælder opsigelsesfristen, løbende måned + 1 måned og medlemskabet afsluttes derved d. 31/12.
Ved specialtilbud/kampagnepriser kan bindingsperioden variere og vil fremgå på webshoppen, når du køber dit medlemskab under beskrivelsen af medlemskabet.
Opsigelse under en bero periode: Se pkt. 6.1 Bero periode
§6.1 Bero periode
Et løbende medlemskab kan sættes i bero for et gebyr på 80,00 DKK pr. måned. Dette kan ske i en periode på 1-12 måneder. Kontakt venligst personalet på mail hcacrossfit@gmail.com, hvis det løbende medlemskab skal sættes i bero.
Medlemskabet vil gå i bero efter løbende måned. Eks. Modtager vi anmodningen om bero d. 3/10, sættes medlemskabet i bero fra d. 1/11.
Overgang fra bero til almindeligt medlemskab kan ske fra fra dag til dag.
Ved opsigelse af medlemskab under en beroperiode vil løbende måned + en måneds opsigelse stadig være gældende, hvor medlemskabet ved månedsskiftet vil overgå fra beroperiode til sidste tidligere medlemskab igen. Prisen for opsigelse under bero er derved de løbende 50 kr for månedens bero + normal medlemskabstakst.
§6.2 Fortrydelsesret & refusion
I henhold til forbrugeraftaleloven kan et køb fortrydes i op til 14 dage efter oprettelse i vores webshop eller af personale. Såfremt medlemskabet er taget i brug frafalder fortrydelsesretten. Personlig træning, vejledning, kurser og hold har ikke fortrydelsesret og kan ikke refunderes, hvis den pågældende service er afholdt/modtaget.
Medlemmet/Anden betaler har bevisbyrden for, at vedkommende har benyttet fortrydelsesretten, hvis der senere skulle opstå tvivl herom.
§6.3 Specialbetingelse vedrørende hændelser som lukker HCA Crossfits/Odense Funktionel Trænings lokaler.
Såfremt en pandemi, oversvømmelse, jordskælv eller anden begivenhed, som tvinger HCA Crossfit til at lukke deres lokaler for offentligheden i en bestemt tidsperiode vil betaling af medlemskab, opsigelsesperiode og bero mulighed ikke være undtaget disse medlemsbetingelser. Der gives ikke penge retur for kontingent eller andre forudbetalte ydelser i disse situationer.
§6.4 HCA Crossfits opsigelse af Medlemmet.
HCA Crossfit kan til enhver tid opsige Medlemmets medlemskab med 1 måneds varsel til udgangen af en måned. Hvis HCA Crossfit fx opsiger Medlemmets medlemskab den 12/10, ophører medlemskabet således den 30/11.
§7. Ændringer i priser og medlemsvilkår
HCA Crossfit forbeholder sig ret til prisændringer og ændring af medlemsbetingelser. Sådanne vil blive varslet ved opslag i centeret og/eller via e-mail(til de medlemmer, der har oplyst e-mail adresse) senest 45 dage, før prisændringerne træder i kraft.
Ændring af medlemsvilkår vil blive varslet via mail. Medlemmet har 30 dage til at kontakte personalet og indgive klage mod denne ændring i medlemsvilkår.
HCA Crossfit kan løbende foretage prisændringer. HCA Crossfit kan foretage regulering af medlemsskabsprisen som følge af stigninger i forbrugerprisindekset det forgangne år. Videre kan sådanne ændringer foretages, såfremt de er et resultat af øgede udgifter forbundet med drifts og sikkerhedsmæssige forhold eller udefrakommende omkostninger relateret til HCA Crossfits levering af ydelser til medlemmet såsom imødekommelse af myndighedskrav eller nye eller ændrede lovkrav, omkostninger til leverandører eller imødekommelse af løbende inflation, samt som følge af udvidelser af eller ændringer i HCA Crossfits medlemskaber og tjenester. Såfremt HCA Crossfit foretager sådanne prisændringer underretter HCA Crossfit Medlemmet herom med minimum 45 dages skriftligt varsel via e-kommunikation til prisændringens ikrafttræden. Medlemmet har altid mulighed for at opsige medlemskabet i overensstemmelse med pkt. 6.
§8. Misligholdelse af kontrakt
Både medlemmer og gæster forpligter sig til at overholde de fastsatte betingelser for ophold og benyttelse af redskaber mm., herunder overholdelse af ordensreglementet samt henvisninger fra personalet. Mangel på dette udgør en væsentlig misligholdelse af kontrakten. Såfremt et medlem optræder truende eller på anden måde generer andre medlemmer eller HCA Crossfit’s ansatte, kan HCA Crossfit uden varsel bortvise medlemmet, og medlemskabet ophører øjeblikkeligt. Dette gælder ligeledes ved grove overtrædelser af medlemsvilkårene, såsom f.eks. doping eller udlån af medlemskort.
§9. Ændringer i hold m.v.
HCA Crossfit forbeholder sig ret til ændringer i åbningstider, holdplaner, holdtider, instruktører og udbud af hold ved opslag på HCA Crossfit’s Facebook grupper og/eller på www.hcacrossfit.dk. Desuden kan HCA Crossfit samme dag aflyse hold eller ændre instruktør/holdtype samme dag senest 1 time før holdets planlagte start.
§10. Såfremt HCA Crossfit / Odense Funktionel Træning ApS bliver medlem af Anti Doping Danmark
Medlemmet er forpligtet til at lade dig teste for doping, hvis uvildige repræsentanter fra Anti Doping Danmark forlanger det. Nægter Medlemmet at lade sig teste, uanset årsagen hertil, bliver det betragtet som en positiv prøve. En positiv prøve medfører, at medlemskabet ophører med øjeblikkelig virkning, og at Medlemmet skal betale for alle omkostninger i forbindelse med dopingtesten. Oplysninger om Medlemmets evt. positive prøve bliver givet videre til Anti Doping Danmark, og en positiv prøve medfører mindst 2 års udelukkelse fra træning i alle motionscentre, der er tilknyttet Anti Doping Danmark.
§11. Klage
Hvis Medlemmet vil klage over sit køb af medlemskab, skal Medlemmet henvende sig til HCA Crossfit via e-mail hcacrossfit@gmail.com.
Medlemmet kan ligeledes indgive klage til Center for Klageløsning via www.forbrug.dk.
HCA Crossfit er ejet af HCA Crossfit / Odense Funktionel Træning ApS med fulde adresse og kontaktoplysninger:
HCA Crossfit / Odense Funktionel Træning ApS ApS
CVR: 38 43 29 90
Egelundsvej 12, 5260 Odense S
hca.crossfit@gmail.com
61 69 97 78 / 50 94 55 91
Virksomhedsetablering 2017