I GoForm.nu modtages Dankort, eDankort, MasterCard, Maestro, Visa, Visa Electron, V PAY, JCB, China UnionPay og American Express.
Særlige kriterier for betalingskort
Maestro
Det er IKKE muligt at tilbyde abonnementsbetaling på Maestro kort.
Visa Electron
Kortet kan som udgangspunkt kun bruges i den fysiske handel, men enkelte udstedere tillader e-commerce transaktioner. Selvom kortet kan benyttes til e-commerce transaktioner, er det IKKE sikkert at udsteder (banken) tillader abonnementsbetaling (tilbagevendende betalinger) med kortet. Det kan give en situation, hvor den første transaktion går godt, men den/de efterfølgende bliver afvist. Vi har desværre ikke mulighed for at oplyse, hvilke Visa Elektron kort, som har mulighed for abonnementsbetaling og henviser til kortudsteder (banken).
§1 Medlemskab
Et medlemskab er personligt, og må ikke benyttes af andre. I tvivlstilfælde kan GoForm.nu forlange at se legitimation. Ændring i persondata som f.eks. navn, adresse, email, telefonnummer, bankkonto skal meddeles til GoForm.nu. Goform.nu er medlem af ADD. Anti Doping Danmark, derfor kan du blive udtaget til kontrol samt blive tjekket for tidligere at have gjort brug af doping. Er dette tilfældet vil du blive bortvist. Misbruges din adgang af andre end dig selv trækkes der et bedrags gebyr på kr. 1500,- på din konto omgående.
§2 Medlemsbetingelser
GoForm.nu kan ændre medlemsbetingelserne med et varsel på 30 dage. I tilfælde af ændring vil disse blive sat op i centeret.
§3 Varighed/Medlemskab
Ved PBS /DIBS-aftale er der tale om et løbende medlemskab, der fortsætter indtil det opsiges af én af parterne i henhold til §4. Et kontantmedlemskab kan ikke opsiges, men slutter automatisk når den periode udløber, som der er betalt for. Uanset årsag gives der hverken hel eller delvis refusion af forudbetalte kontante medlemskaber. Goform.nu kan til enhver tid opsige et medlemskab omgående og uden varsel, hvis det vurderes at regler og vilkår ikke opfyldes.
§4 Opsigelse
Kontant medlemskab kan ikke afbrydes i den aftalte periode.
Opsigelsesfrist for PBS/DIBS medlemskab er løbende måned + 1 måned. Opsigelsen skal ske ved selv at logge ind på din side og her opsige dit medlemskab.
§5 Prisændringer
GoForm.nu forbeholder sig ret til at foretage prisændringer. Sådanne vil blive varslet ved opslag i centeret og via e-mail(til de medlemmer, der har oplyst e-mail adresse) senest 45 dage før prisændringerne træder i kraft.
§6 Ledige pladser
GoForm.nu kan ikke garantere ledige pladser på de oprettede hold, idet holdene bliver fyldt op efter "først til mølle"-princippet.
§7 Afbud
I tilfælde af afbud til holdtræning, skal dette foretages via booking senest 2 timer før start.
Morgenhold med start før kl. 9.00 skal afmeldes dagen før senest kl. 20.00 Ved for sent afbud eller udeblivelse er det ikke muligt at få den afmeldte lektion godtgjort og der tillægges kr. 50 i gebyr.
§8 Værdigenstande
Værdigenstande skal medbringes i selve undervisningslokalet, idet GoForm.nu ikke garanterer for tab pga. tyveri eller tingskade.
§9 Ansvar
Al træning sker på eget ansvar. Som medlem af GoForm.nu er man selv ansvarlig for at være i en helbredstilstand, der tillader deltagelse. GoForm.nu tager ikke ansvar for personskader som følge af ulykke i centeret. I øvrigt følges dansk erstatningsret på området.
§10 Sygdom
I tilfælde af sygdom er det muligt at sætte et 6 eller 12 måneders medlemskab i bero. GoForm.nu kan i denne forbindelse forlange at se en lægeerklæring. Udfærdigelsen af denne betales af medlemmet.
§11 Ferie
Et medlemskab kan sættes i bero ved at logge ind på din side og her sætte dit medlemskab i bero. max 3 mdr. sammenhængende ferie. Se priser for bero på din side.
§12 Hold udbud
GoForm.nu har ret til løbende at ændre udbuddet af antal hold. Antallet af hold afhænger af antal medlemmer.
§13 Fortrydelsesret
Ved køb over Internettet har du som udgangspunkt 14 dages fortrydelsesret. Hvis du imidlertid vælger en startdato, som ligger inden for 14 dage frafalder fortrydelsesretten ved startdatoen.
§14 Kvittering
Kvitteringen for købet sendes til den indtastede e-mail adresse. Kunden er selv ansvarlig for at de indtastede oplysninger er korrekte.
§15 Kriterier for abonnementstræk
Før et træk via betalingskort kan forekomme, skal kortoplysninger stemme over ens med PBS/DIBS kortdatabase. Betalingskortet skal være aktivt og det skal være muligt at gennemføre en transaktion på abonnementsbeløbet. Betalingskortet som benyttes til abonnementstræk, skal kunne lave transaktioner via Internettet. Ved manglende betaling eller fornyelse af kortoplysninger, sendes der besked herom. Reageres der ikke på dette, sendes rykker med gebyr på 100 kr. Dette gøres 3 gange. Efterfølgende sendes sagen til inkasso.
§16 Opdatering af kortdata
Kortdata kan opdateres ved at logge ind på onlinebookingen og vælge ”Brugerprofil” – ”Autoriser betalingskort”.Ved kontakt til GoForm.nu kan kortoplysninger fornyes eller slettes. Kunden er til enhver tid selv ansvarlig for at kortdata er korrekte. Overholdes dette ikke kan GoForm.nu uden varsel inaktivere/afslutte medlemskabet.