I Fisker Performance modtages dankort og visa dankort
1) Fisker Performance har ophavsret på alt udleveret materiale. Ved offentliggørelse eller videregivelse af udleveret materiale opsiges kontrakten omgående, og der tages stilling til om der skal foretages yderligere. Det gælder også online-logbøger på andre hjemmesider.
2) Der tages forbehold for prisændringer efter hvert forløb, medmindre du forbliver som kunde så vil prisen altid være den samme.
3) Fisker Performance forbeholder sig rettigheden til at bruge de billeder og videoer der tages og som du sender til os, til brug af reklame, hvis dette godkendes (herunder facebook, instagram, hjemmeside osv). Før og efter billeder spørger vi naturligvis om ekstra lov til.
4) Fisker Performance har lov til, under forløbets varighed, at sende nyhedsbreve, samt eventuelt andet info, der måtte have din interesse.
5) Fisker Performance har lov til, efter forløbets afslutning, at sende et feedback skema 4 gange i løbet af det efterfølgende år som du kan udfylde. Dette er for at hjælpe Fisker Performance med at holde kvaliteten høj og altid forbedre sig.
6) Når betalingen har fundet sted, kan pengene ikke refunderes.
7) Alt fysisk aktivitet foregår på eget ansvar. Fisker Performance står ikke til ansvar for eventuelle skader eller sygdom under forløbet. Er du i tvivl om eventuelle risici, bør du få foretaget et dybdegående sundhedstjek hos en læge inden opstart.
8) Resultaterne af vores træningsprogrammer og kostvejledning vil varierer og vi kan derfor ikke garantere et specifikt resultat. Vi vil ud fra vores erfaring, i samarbejde med dig, udforme realistiske mål, ift. den tid og indsat du er villig til at putte i det.
9) Ved vores personlige trænings forløb og online forløb gælder det: Du skal have opsagt eller sat dit pbs abonnement hos Fisker Performance i bero inden d.15 i måneden, hvis du ønsker den automatiske trækning skal stoppes eller ændres d.1 den næstkommende måned. Dette gør du ved at skrive en mail til info@fisker-performance.dk (Aarhus kunder) eller til kbh@fisker-performance.dk (København kunder).
10) Ved vores bootcamps skal du opsige forløbet inden d.3 i måneden hvis du ønsker det skal stoppe ved nærmeste månedsudgang. Dette gør du ved at skrive en mail til info@fisker-performance.dk (Aarhus kunder) eller til kbh@fisker-performance.dk (København kunder).
11) Du kan til enhver tid sætte dit forløb i bero i en ønsket periode.
Du kan inden d.15 i måneden, i måneden før bero perioden finder sted, sætte dit forløb i bero i op til 3 måneder. Det koster 50,- at sætte dit forløb i bero (kan gøres flere gange, f.eks. ved ferier). Det gælder både personlig træning, bootcamps og online forløb. Det koster 50,- hver gang du sætter dit forløb i bero.
12) Når du udfylder det tilsendte interview og sender det tilbage til den en Fisker Performance træner, giver du samtidig samtykke til at disse oplysninger opbevares hos Fisker Performance. Det samme gælder billeder og fedtprocent målinger foretaget af Fisker Performance. Du har til enhver tid ret til at få disse tilsendt og/eller ønske dem slettet.
13) Aflysning til personlig træning skal ske senest 24 timer før, ellers går timen bort. Der kan dog laves individuelle aftaler med den enkelte træner.
14) Dine træninger (i et personlig trænings forløb) du ikke får brugt i indeværende måned kan senest blive brugt til og med efterfølgende måned - ellers går de fortabt. Medmindre andet er aftalt.
§1 Medlemskab
Et medlemskab er personligt, og må ikke benyttes af andre. I tvivlstilfælde kan Fisker Performance forlange at se legitimation. Ændring i persondata som f.eks. navn, adresse, email, telefonnummer, bankkonto skal meddeles til Fisker Performance.
§2 Medlemsbetingelser
Fisker Performance kan ændre medlemsbetingelserne med et varsel på 30 dage. I tilfælde af ændring vil disse blive sat op i centeret eller sendt pr mail.
§3 Varighed/Medlemskab
Ved PBS /DIBS-aftale er der tale om et løbende medlemskab, der fortsætter indtil det opsiges af én af parterne i henhold til §4. Et kontantmedlemskab kan ikke opsiges, men slutter automatisk når den periode udløber, som der er betalt for. Uanset årsag gives der hverken hel eller delvis refusion af forudbetalte kontante medlemskaber.
§4 Opsigelse
Kontant medlemskab kan ikke afbrydes i den aftalte periode.
Opsigelsesfrist for PBS medlemskab er løbende måned + 1 måned. Opsigelsen skal ske skriftligt til Fisker Performance.
§5 Prisændringer
Fisker Performance forbeholder sig ret til at foretage prisændringer. Sådanne vil blive varslet ved opslag i centeret og via e-mail (til de medlemmer, der har oplyst e-mail adresse) senest 30 dage før prisændringerne træder i kraft.
§6 Ledige pladser
Fisker Performance kan ikke garantere ledige pladser på de oprettede hold, idet holdene bliver fyldt op efter "først til mølle"-princippet.
§7 Afbud
Dette skal ske senest 12 timer før det aftalte tidspunkt. Overholdes dette ikke fratrækkes én personlig trænings time fra forløbet.
§8 Værdigenstande
Værdigenstande skal medbringes i selve undervisningslokalet, idet Fisker Performance ikke garanterer for tab pga. tyveri eller tingskade.
§9 Ansvar
Al træning sker på eget ansvar. Som medlem af Fisker Performance er man selv ansvarlig for at være i en helbredstilstand, der tillader deltagelse. Fisker Performance tager ikke ansvar for personskader som følge af ulykke i centeret. I øvrigt følges dansk erstatningsret på området.
§10 Sygdom
I tilfælde af sygdom er det muligt at sætte et 6 eller 12 måneders medlemskab i bero. Fisker Performance kan i denne forbindelse forlange at se en lægeerklæring. Udfærdigelsen af denne betales af medlemmet.
§11 Ferie
Et 6 eller 12 måneders medlemskab kan sættes i bero ved 3 ugers sammenhængende ferie. Dette meddeles via mail og skal godkendes af Fisker Performance.
§12 Hold udbud
Fisker Performance har ret til løbende at ændre udbuddet af antal hold. Antallet af hold afhænger af antal medlemmer.
§13 Fortrydelsesret
Ved køb over Internettet har du som udgangspunkt 14 dages fortrydelsesret. Hvis du imidlertid vælger en startdato, som ligger inden for 14 dage frafalder fortrydelsesretten ved startdatoen. Oprettelsesgebyret kan dog ikke refunderes.
§14 Kvittering
Kvitteringen for købet sendes til den indtastede e-mail adresse. Kunden er selv ansvarlig for at de indtastede oplysninger er korrekte.
§15 Kriterier for abonnementstræk
Før et træk via betalingskort kan forekomme, skal kortoplysninger stemme over ens med PBS' kortdatabase. Betalingskortet skal være aktivt og det skal være muligt at gennemføre en transaktion på abonnementsbeløbet. Betalingskortet som benyttes til abonnementstræk, skal kunne lave transaktioner via Internettet.
§16 Opdatering af kortdata
Kortdata kan opdateres ved at logge ind på onlinebookingen og vælge ”Brugerprofil” – ”Autoriser betalingskort”.Ved kontakt til Fisker Performance kan kortoplysninger fornyes eller slettes. Kunden er til enhver tid selv ansvarlig for at kortdata er korrekte. Overholdes dette ikke kan Fisker Performance uden varsel inaktivere/afslutte medlemskabet.