I F.A.K modtages Dankort, eDankort, MasterCard, Maestro, Visa, Visa Electron
Særlige kriterier for betalingskort
Maestro
Det er IKKE muligt at tilbyde abonnementsbetaling på Maestro kort.
Visa Electron
Kortet kan som udgangspunkt kun bruges i den fysiske handel, men enkelte udstedere tillader e-commerce transaktioner. Selvom kortet kan benyttes til e-commerce transaktioner, er det IKKE sikkert at udsteder (banken) tillader abonnementsbetaling (tilbagevendende betalinger) med kortet. Det kan give en situation, hvor den første transaktion går godt, men den/de efterfølgende bliver afvist. Vi har desværre ikke mulighed for at oplyse, hvilke Visa Elektron kort, som har mulighed for abonnementsbetaling og henviser til kortudsteder (banken).
§1 FORMÅL
Frederiksberg Athlet Klub, stiftet den 2. december 1920, har til formål at dyrke boksning efter de af specialforbundet fastsatte
regler.
§2 MEDLEMMER
Foreningen, der har til mærke F.A.K., optager aktive og passive medlemmer, hvoraf de første skal opfylde Dansk Idræts
Forbunds amatørbestemmelser. Ingen, der ved dom er fundet skyldig i en i den offentlige mening vanærende handling, kan
optages. Hvert medlem modtager ved optagelsen et eksemplar af vedtægterne.
§3 OPTAGELSE
Optagelse i foreningen sker ved ansøgning hos bestyrelsen. Bestyrelsen afgør, om vedkommende skal optages eller ikke.
Såfremt en optagelse nægtes, meddeles det forslagsstilleren, der da kan forlange sagen forelagt en generalforsamling til
afgørelse.
§4 UDMELDELSE
Udmeldelse sker skriftligt til foreningen. Ethvert medlem er ved udmeldelsen pligtig til at betale kontingent for den måned, hvori
denne sker. Et medlem, der handler imod foreningens vedtægter eller ved sin opførsel skader foreningens anseelse, kan
udelukkes. Bestyrelsen har her den afgørende myndighed. En udelukkelse kan indankes for en generalforsamling, hvor 2/3 af
de fremmødte medlemmer skal stemme for en genoptagelse.
§5 KONTINGENT
Foreningens kontingent fastsættes på general forsamlingen. Kontingentet betales månedligt forud. Bestyrelsen har, når særlige
forhold taler derfor, f.eks. under sygdom eller arbejdsløshed, ret til at nedsætte eller fritage et medlem for kontingent.
§6 GENERALFORSAMLING
Generalforsamlingen har den højeste myndighed i foreningens anliggender. Ordinær generalforsamling afholdes hvert år i
september måned. Ekstraordinær generalforsamling kan afholdes, når bestyrelsen finder det nødvendigt, eller når mindst 15
medlemmer skriftligt fremsender begæring herom med angivelse af forhandlingsemner. Enhver ordinær generalforsamling skal
indvarsles mindst 8 dage forud gennem de lokale dagblade eller skriftlig meddelelse til medlemmerne.
På den ordinære generalforsamling skal formanden aflægge beretning, og det reviderede regnskab fremlægges. Forslag, der
ønskes behandlet, skal være foreningen i hænde senest 4 dage før generalforsamlingen.
Enhver generalforsamling, der er lovligt indvarslet, er beslutningsdygtig.
§7 STEMMERET
Stemmeret på generalforsamlingen har ethvert medlem, der ikke står i restance for kontingent. Afstemningerne på
generalforsamlingerne sker ved simpel stemmeflerhed. Er stemmerne lige, bortfalder forslaget. Ændring i og tillæg til
nærværende vedtægt kan dog kun vedtages, når 2/3 af de mødte medlemmer stemmer derfor.
§8 BESTYRELSEN
Foreningen ledes af en bestyrelse bestående af: formand, næstformand, kasserer, sekretær og 3 bestyrelsesmedlemmer.
Formand, kasserer og et bestyrelsesmedlem vælges i år med lige tal. Næstformand, sekretær og 2 bestyrelsesmedlemmer vælges i år med ulige tal. På hver generalforsamling vælges desuden 1 suppleanter til bestyrelsen, 2 revisorer, fanebærer og
suppleant for disse.
§9
Formanden leder bestyrelsens arbejde og organiserer i samarbejde med sekretæren forsamlingens korrespondance.
Kassereren lader kontingentet opkræve, fører fortegnelse over medlemmerne og fører foreningens regnskab. Regnskabsåret
er fra 1. juli til 30. juli. Regnskabet skal være forlagt revisorerne senest 14 dage før generalforsamlingen.
Endvidere fører kassereren en protokol over foreningens inventar, der afsluttes sammen med foreningens regnskabsår.
Kassereren kan kun udbetale regninger, der er skriftligt attesteret af formanden.
§ 10 KONKURRENCER
Ved enhver lejlighed, hvor foreningen skal repræsenteres idrætsligt, udtager bestyrelsen efter bedste skøn idrætsdeltagere,
som ved stævner skal underordne sig den af foreningen medsendte repræsentant.
Medlemmer, der ønsker at deltage i stævner, kan kun lade sig anmelde gennem bestyrelsen, og denne kan, hvis
vedkommende medlem udebliver fra et sådant stævne uden beviselig grund, idømmes karantæne.
§11 TRÆNINGSRELEMENT
Med hensyn til træning må medlemmerne rette sig efter det af bestyrelsen og træneren udarbejdet træningsrelement, og
overtrædelse heraf kan medføre udvisning af træningslokalet, evt. eksklusion.
§12 OPHÆVELSE
Ophævelse af foreningen kan kun finde sted med den for vedtægtsændringer fastsatte majoritet. Foreningens beholdne formue
skal anvendes til idrættens fremme efter de for Dansk Amatør Bokse Union gældende bestemmelser.
Vedtægterne er revideret på general forsamlingen 15 maj 2008